Ledersparring & Holdet
Ledersparring er et tilbud til dig, der oplever udfordringer i dit personlige lederskab på det fritids- og ungdomspædagogiske område og som ønsker at udvikle nye handlemuligheder. Tilbuddet er gratis og målrettet medlemmer af Fagligt Selskab for fritids- og ungdomspædagogisk ledelse. Ledersparring handler om alt det, du som leder er udfordret af i dit personlige lederskab, og hvor du selv har et ønske om at udvikle dig som leder.
Holdet til Ledersparring
Hvis du ønsker at tage imod tilbuddet om ledersparring af en fra holdet eller blot vil spørge nærmere ind, henvender du dig til: Svend Bak på tlf. 5338 5350
Med afsæt i den lederproblematik, som du gerne vil have ledersparring på, organiserer Toke og Svend, hvem din sparringspartner skal være, og de organiserer sparringsforløbet i samarbejde med dig og sparringspartneren.
Sparringsområder:
- Fritidspædagogikkens opgave
- Faglig udvikling - lederens opgaver
- Personaleledelse
- Magt - håndtering af magt og afmagt
- Mødevirksomhed - effektivitet, ledelse, - demokrati
Gitte Løvgren.
·Socialrådgiver.
Læst antropologi og master i velfærd og antropologi.
Direktør for børne- og skoleområdet i Ringsted Kommune.
Sparringsområder:
- Topledelse
Michel Larsen.
Klubpædagog. Diplom i ledelse. Uddannelse i Mindfullness
Klubleder og Fritids- og Ungdomsskoleleder i en årrække i Aarhus Kommune. Frem til 2024 leder af den opsøgende gadeplansindsats også i Aarhus Kommune.
Indenfor hvilke områder kan jeg tilbyde sparring:
”At lede er at iscenesætte situationer hvor andre mennesker får lov til at lykkes og hvor andre mennesker får lov til at opbygge selvværd ”( Ahrenfelft, 2001,s.53)
Ovenstående har været vigtigt for mig i min rolle som leder gennem 40 år.
Jeg kan med udgangspunkt i ovenstående tilbyde sparring indenfor følgende:
Ledelse af ledere (og medarbejdere)
Ledelsesmæssige udfordringer og dilemmaer ift.strategi, gennemførelse af politiske beslutninger (også når de ikke giver mening),
Personale/medarbejder forhold. (HR)
Strategiplanlægning, organisering og udfoldelse af strategien
Teambuilding
SSP-arbejde – opsøgende arbejde.
Navigation i det politiske felt indenfor det kommunale område
Jakob Vendelbo Kristensen
Socialrådgiver 2003
Systemisk lederuddannelse 2011, Attractor
Diplom i ledelse 2015, VIA
Master i Ledelse 2023, SDU
LinkedIn:
https://www.linkedin.com/in/jakobvendelbo/
Mine Meriter:
Klub og Ungdomsskole siden 1993 i Herning, Århus og Viborg kommune, og i Aaarhus primært med børn og unge i udsatte positioner i forskellige udsatte områder Leder indenfor klub de sidste ca. 20 år.
De sidste 8 år som Områdeleder for klubområdet i Viborg.
Gæsteunderviser og censor på VIA, engageret i forskellige bestyrelser og i mange år også i Ungdomsringen.
Sidst men ikke mindst er jeg medarrangør af ”Folkemøde for klubområdet”.
Jesper Larsen:
Fritidspædagog.
PD i ungdomspædagogik.
Master i ledelse og organisationsudvikling.
Kandidat i pædagogisk sociologi – cand.pæd.soc.
Organisationspsykologisk konsulentuddannelse.
Jeg har arbejdet med fritids- og ungdomspædagogik siden 1986, herunder ledelse af ledere fra 2001 og på chefniveau fra 2007. Siden 2011 har jeg arbejdet som konsulent og politisk rådgiver i en NGO, fra 2019 med afsæt i min egen virksomhed som rådgiver og konsulent for kommuner, institutioner og ledere.
Sparringsområder:
Strategisk pædagogisk ledelse
Ledelse af ledere og medarbejdere
Forandringsledelse og dit personlige lederskab
Udvikling af medarbejderteams gennem faglig ledelse
Grænsekrydsende ledelse mellem skole, klub og foreningsliv
SSP-arbejde, opsøgende metoder og matrikelløst klubarbejde
Navigation i politisk ledede organisationer
Toke Agerschou.
Socialpædagog.
Bodynamic foundation og traumeterapi
Selvstændig rådgiver på fritids- og ungdomsområdet.
Gennem 40 år + bestredet en række positioner: fritids- og ungdomsklubleder, konsulent, fuldmægtig, sektionsleder - heunder SSP-samarbejde. Senest Fritids- og Ungdomsskolechef i Aarhus Kommune.
Sparringsområder:
- Lederens personlige og faglige udviklingsplan
- Udviklingsmodeller for hele personalegrupper.
- Organisering af distanceledelse
- Udarbejdelse af notater/memoer/indstillinger til
forskellige nivauer i det politisk/administrative
system.
- Ledelse af ledere - bevidsthed om styrker og
faldgruber
- Tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde.
-
-
Søren Gravgaard.
Pædagog.
Diplom i systemisk ledelse.
Områdeleder Klub Roskilde Øst.
LTR for klubledelse
Jeg har 25 års erfaring fra klubområdet i tre forskellige kommuner. Er nu områder leder for et stort klubområde i Roskilde.
Jeg specialiserer mig i at opbygge samarbejdende netværk på tværs af kommunen for at innoverer den pædagogisk opgave – det kan være sammen med kulturskoler, professionshøjskoler, skoler, NGO’er eller andre lokale aktører.
Derudover er jeg i tæt samarbejde med forvaltningen og bruges ofte til at udvikle indhold til strategier.
Sparringsområder:
- Innovation af pædagogisk praksis
- Strategisk ledelse
- Ledelse af ledere og medarbejdere
- Samarbejde i netværk
- Personligt lederskab